Dompap
Dompappen, også kendt som Pyrrhula pyrrhula, er en farverig spurvefugl, der især er kendt for hannens rødbrystede fjerdragt og dens karakteristiske kald. Få fugle i Danmark er så genkendelige som dompappen, hvilket gør den til en kærkommen gæst i haver, parker og skove. I denne tekst vil vi se nærmere på dompappens størrelse, kendetegn, levesteder og føde.
Størrelse og Udseende
Dompappen har en relativt kompakt krop med en længde på mellem 15 og 16 cm og et vingefang på mellem 22 og 29 cm. Vægten ligger på 21-27 gram, hvilket gør den til en mellemstor spurvefugl. Selvom den ikke er en af de største fugle i Danmark, er dens farverige fjerdragt og karakteristiske form med det korte, sorte næb og runde krop noget, der skiller den ud fra andre fugle.
Hannen er særlig let at genkende på grund af sin røde underside, mens hunnen er mere afdæmpet i farverne med en brunlig underside. Begge køn har en sort kalot på hovedet samt sorte vinger og hale. Overgumpen er hvid, hvilket også er et kendetegn for ungfuglene, der ikke udvikler den sorte kalot før september måned. Indtil da kan de unge kendes på den hvide overgump, som er let at få øje på, når fuglene flyver.
Kuld og Yngleadfærd
Dompappen er en meget produktiv fugl, der kan få op til to kuld om året. Hvert kuld består typisk af 4-6 æg, som hunnen ruger på i 12-14 dage. Når ungerne klækker, tager det yderligere 12-16 dage, før de er flyvedygtige og klar til at forlade reden. Selv efter de har forladt reden, holder ungerne sig ofte tæt sammen med forældrene i små familiegrupper, hvilket giver dem ekstra tid til at lære de nødvendige færdigheder for at overleve.
Levesteder
Dompappen er udbredt i det meste af Europa og i et bredt bælte gennem Asien, fra Stillehavskysten til Japan. Om sommeren kan den også ses i de nordlige dele af Asien, Rusland og Finland, mens den om vinteren ofte trækker til det sydlige Europa, sydlige Rusland og dele af Mellemøsten.
I Danmark er dompappen en standfugl, hvilket betyder, at den opholder sig i landet hele året rundt. Dog er der nogle populationer, der trækker sydpå om vinteren, især til Tyskland, Holland og Nordfrankrig. Samtidig får Danmark besøg af dompapper fra de nordligere egne som Skandinavien, når disse fugle trækker mod syd.
Dompappen foretrækker at yngle i nåle- og løvskove, gerne tæt på vådområder, hvor der er rigeligt med føde og skjul til deres reder. De bygger deres rede i grantræer, hvilket er typisk for fugle, der yngler i nåleskove. Dog kan man også finde dompapper i blandingsskove, haver, parker og på kirkegårde, hvor de sidder i trætoppe og synger deres let genkendelige sang.
Føde
Dompappen har en varieret kost, der ændrer sig alt efter årstiden. I yngletiden lever de voksne fugle hovedsageligt af insekter, som de også fodrer deres unger med. Uden for ynglesæsonen er deres diæt primært baseret på frø fra træer som ask, syren, ahorn og birk samt frø fra planter som stor nælde og pileurt.
Når efteråret nærmer sig, begynder dompappen også at spise bær, især enebær og rønnebær, der giver dem en vigtig energikilde til at klare vinterens kulde. I vintermånederne er det ikke ualmindeligt at se dompapper i flokke, der besøger folks foderbrætter, hvor de især er glade for solsikkefrø og andre frøblandinger.
Konklusion
Dompappen er en fast del af den danske fuglefauna og en velkendt gæst i haverne, især om vinteren, hvor den skiller sig ud med sin farverige fjerdragt og fredelige natur. Med sin relativt lange levetid på op til 12 år og dens stærke bånd til sin mage er den et symbol på stabilitet og skønhed i den danske natur.
Sang
Kald
Flugtkald