Spurvefugle (Passeriformes)

Spurvefugle

Spurvefugle – Den største orden inden for fugle

Spurvefuglene (Passeriformes) udgør den største orden blandt fugle og omfatter mere end 6.000 arter. Denne mangfoldige gruppe spænder over både små og lidt større fugle, som for eksempel de små fuglekonger til de større kragefugle. Fælles for alle spurvefuglearter er, at de har fire tæer på hver fod. Tre af disse tæer er fremadrettede, og én er bagudrettet. Alle tæerne er bevægelige, hvilket gør det muligt for fuglene at gribe fat i grene eller kviste, hvilket er en væsentlig tilpasning for spurvefugle, der ofte opholder sig i træer og buske. Et andet vigtigt fællestræk blandt spurvefugle er, at deres unger er nøgne og blinde, når de klækkes fra æggene. Dette betyder, at ungerne er fuldstændig afhængige af forældrenes omsorg i deres tidlige liv.

Spurvefugle er globalt udbredt og findes på alle kontinenter, fra de kolde områder i Arktis til de ekstreme miljøer i Antarktis, og hele vejen rundt om ækvator. Dog foretrækker hovedparten af arterne skove og krat. I Danmark udgør spurvefugle næsten halvdelen af alle ynglefugle, og globalt set dominerer de skovøkosystemerne, hvor cirka 70% af alle arter er tilpasset livet i skovene.

Tre hovedgrupper af spurvefugle

Spurvefuglene inddeles i tre hovedunderarter: Newzealandske smutter (Acanthisitti), Subosciner (Tyranni) og Sangfugle (Passeri). Disse grupper repræsenterer forskellige udviklingsmæssige linjer inden for ordenen og viser den enorme variation, der findes blandt spurvefugle.

  1. Newzealandske smutter (Acanthisitti) Denne gruppe består kun af én enkelt familie, Acanthisittidae, som udelukkende findes i New Zealand. Denne art er et eksempel på den geografiske isolation, der har skabt unikke tilpasninger hos spurvefugle i fjerntliggende regioner som New Zealand.
  2. Subosciner (Tyranni) Denne gruppe er langt mere omfattende med over 1.000 arter. Suboscinerne er udbredt i både Nord- og Sydamerika samt i tropiske områder som regionerne omkring Det Indiske Ocean. Gruppen er kendetegnet ved deres mere primitive sangorganer sammenlignet med sangfugle, hvilket resulterer i en enklere vokalisering.

Suboscinerne kan yderligere opdeles i to undergrupper: Eurylaimides og Tyrannides. Tyrannides opdeles igen i to grupper, Tyrannida og Furnariida, som begge omfatter forskellige arter med unikke tilpasninger til deres respektive levesteder.

  1. Sangfugle (Passeri) Denne gruppe er den mest artsrige inden for spurvefuglene med mere end 4.000 arter. Sangfuglene er særligt kendt for deres komplekse og varierede vokaliseringer, som ofte bruges til kommunikation og territoriemarkering.

Sangfuglene opdeles i tre hovedgrupper: Australske sangfugle (som omfatter blandt andet lyrehaler), Corvida og Passerida. Gruppen Corvida inkluderer blandt andet kragefugle og tornskader, som er kendt for deres intelligens og komplekse sociale adfærd. Passerida udgør den største undergruppe og indeholder mange velkendte arter såsom spurve og jernspurve. Passerida opdeles yderligere i to undergrupper: en basal gruppe af klippehoppere og lignende arter samt en kernegruppe, som omfatter blandt andet overfamilierne Paroidea (blåmejser og lignende), Sylvioidea (sangerfugle) samt en blandet gruppe af træløbere og mange andre.

En vigtig familie inden for Passerida er Passeridae, som blandt andet inkluderer spurve og snefinker. Derudover findes også de såkaldte Ni-primære osciner, en gruppe på omkring 1.000 arter, som er kendetegnet ved deres ni primære svingfjer.

Konklusion

Spurvefugle er en utrolig divers og udbredt gruppe af fugle, som har formået at tilpasse sig en lang række forskellige miljøer og klimazoner. Deres fællestræk, såsom gribefunktionen på fødderne og afhængigheden af forældrepasning i ungetiden, er nøgleelementer i deres succes. Med deres komplekse vokaliseringer og vidtstrakte udbredelse er spurvefuglene et fascinerende eksempel på den biologiske mangfoldighed, som findes i fugleverdenen.

Familier

Smutter