Stor flagspætte
Den store flagspætte (Dendrocopos major) er en af de mest almindelige spættearter i Danmark, og den er udbredt i store dele af Europa og Asien. Med sin iøjnefaldende fjerdragt og unikke adfærd er denne fugl en kendt gæst i både skove og haver. I denne artikel vil vi dykke ned i dens fysiske kendetegn, levevis og adfærd.
Størrelse og udseende
Den store flagspætte har en længde på 22-23 cm og et vingefang, der spænder fra 34 til 39 cm. Med en vægt på 70-90 gram er den let og adræt, hvilket gør den til en dygtig trækfugl og insektjæger. Flagspætten har en farvestrålende fjerdragt, der gør den let genkendelig: en sort isse, hvide kinder og et karakteristisk mønster på kroppen med hvide skulderpletter. Hannen har en rød plet i nakken, mens unge flagspætter kan have en rød isse. Desuden har den hvide bryst og mave, mens undergumpen er rød, hvilket står i kontrast til de mørke vinger og hale. Denne markante fjerdragt gør flagspætten let at identificere, selv på afstand.
Levesteder og udbredelse
Den store flagspætte er udbredt i store dele af Europa, Skandinavien og gennem Asien, helt til Japan og det østlige Kina. I Danmark er den udbredt i stort set hele landet, hvor der er skovområder, både løv-, blandings- og nåleskove. Flagspætten foretrækker blandingsskove, da de giver adgang til både mad og gode steder at bygge rede. Den undgår skovløse områder, men kan finde sig til rette i mange typer skov, så længe der er træer, som den kan hakke redehuller i.
Når foråret nærmer sig, og temperaturen stiger, kan man høre spætten hakke i træstammer i marts-april, når den bygger sin rede. Både hannen og hunnen er involveret i at udhule et redehul i et træ, typisk placeret 3-5 meter oppe i stammen. Flagspætten er en dygtig bygmester, og dens kranie er specialiseret til at modstå de kraftige stød fra hakkeriet, så den undgår hjernerystelser. Alligevel er arbejdet hårdt for næbbet, som slides op til tre gange om året. Om vinteren trækker mange flagspætter til nåleskove, hvor de kan finde koglefrø, der udgør en stor del af deres føde i de kolde måneder.
Yngleadfærd
Den store flagspætte yngler for første gang, når den er et år gammel. Den får normalt ét kuld om året, bestående af 4-7 æg. Æggene bliver lagt i starten af maj, og begge forældre ruger på dem i 15-16 dage. Når ungerne klækkes, fodres de flittigt af forældrene i 20-24 dage, indtil de er flyvedygtige og klar til at forlade reden. I denne periode lever ungerne primært af insekter og larver, især sommerfuglelarver, som forældrene finder i skoven.
Føde
Den store flagspætte er en altædende fugl, der tilpasser sin kost efter årstiden. Om sommeren består dens kost hovedsageligt af insekter, deres larver, samt æg og unger fra andre fugle. Spætten er kendt for at hakke hul i andre fugles reder eller redekasser for at få adgang til disse. Dette adfærdsmønster er en vigtig del af dens jagtteknik og fødesøgning. Om vinteren ændrer dens diæt sig, og den lever i høj grad af koglefrø fra nåletræer. På denne tid af året besøger den også ofte foderbrætter i folks haver, hvor den søger efter fedtholdig mad som nødder og solsikkefrø.
Tilpasning og overlevelse
Flagspætten er en fascinerende fugl, ikke blot på grund af sin farvestrålende fjerdragt, men også på grund af sin evne til at tilpasse sig forskellige miljøer og fødekilder. Dens evne til at udhule træer og finde mad, selv under barske forhold, gør den til en overlever i både tætte skove og bynære områder. Derudover har dens specielle kraniestruktur gjort det muligt for den at hakke træ uden at pådrage sig skader, hvilket er en unik tilpasning blandt fugle.
Alt i alt er den store flagspætte en central skikkelse i de danske skove, både som insektjæger og som en art, der tilføjer biodiversitet til skovøkosystemet. Den er en fugl, der fascinerer mange fugleentusiaster, og som spiller en vigtig rolle i naturens kredsløb.
Kald
Trommen
Alarmkald