Rød glente
Den røde glente (Milvus milvus) er en mellemstor rovfugl, der er kendt for sin elegance i luften og sin karakteristiske fjerdragt. Den er udbredt i store dele af Europa og trækker hvert år til sine ynglepladser, hvor den opretholder sin tilstedeværelse i landskabet.
Størrelse og vægt
Den røde glente er en imponerende fugl med en længde på cirka 61 cm og et vingefang, der strækker sig mellem 145 og 165 cm. Hannen vejer typisk mellem 750 gram og 1 kg, mens hunnen er en smule større med en vægt på 950 gram til 1,3 kg. Denne størrelse gør den røde glente større end eksempelvis musvågen, hvilket gør den til en af de mest markante rovfugle i de områder, hvor den holder til.
Ynglecyklus
Den røde glente er yngledygtig fra toårsalderen og kan få ét kuld om året. Kuldstørrelsen varierer mellem to og tre æg, som ruges i 31-32 dage. Når æggene klækkes, bliver ungerne i reden i 50-60 dage, før de forlader reden og begynder at lære at flyve. På dette tidspunkt er de unge fugle i stand til at flyve og begynder at udforske verden omkring dem, selvom de i en periode stadig er afhængige af deres forældre for føde og beskyttelse.
Kendetegn
Den røde glente er en karakteristisk fugl med sine lange, smalle vinger og sin kløftede hale, som gør den let genkendelig, når den svæver gennem luften. Hovedet er gråhvidt, mens bryst, bug og skuldre har en rødbrun farve, der giver den sit navn. Vingernes håndsvingfjer er sorte, og der er tydelige hvide felter på vingespidserne. Kønnene er ens i fjerdragten, hvilket betyder, at det er svært at skelne mellem hannen og hunnen i felten.
Den røde glente er en utrolig dygtig flyver og bruger det meste af sin tid på at svæve elegant over landskabet på jagt efter føde. Ofte kan man se den lave pludselige vendinger i luften, når den lokaliserer et potentielt bytte. Fuglen er også kendt for sin evne til at svæve stationært i luften, hvilket gør det muligt for den at spejde efter bytte på jorden. Denne egenskab har givet den det engelske navn “Red Kite,” som refererer til dens evne til at manøvrere som en drage i vinden.
Levesteder
Den røde glente er udbredt i store dele af Europa, med de største bestande i lande som Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Danmark og Sverige. I Danmark var den røde glente næsten forsvundet i 1930’erne, men i 1970’erne begyndte den at genindvandre, og bestanden har været i fremgang siden da. I dag er den røde glente en almindelig gæst i mange danske landskaber, især i områder med åbne marker og små skovområder.
Denne rovfugl foretrækker at yngle i åbne landskaber med spredte skovområder, ofte tæt på vandløb, søer og moser. Den overtager ofte gamle reder fra andre store fugle som ravne og musvåger, hvilket gør det nemmere for den at etablere sig i et område. I marts måned begynder den røde glente at vende tilbage til sine ynglepladser, hvor den ofte kan ses svævende i timevis over territoriet. I september forlader den Danmark igen og trækker mod sydlige egne for at overvintre.
Konklusion
Den røde glente er en majestætisk rovfugl, der fascinerer både ornitologer og naturelskere med sin smukke fjerdragt og sin overlegne flyveevne. Dens tilbagekomst til Danmark i nyere tid er et tegn på, at den har tilpasset sig de lokale forhold igen efter næsten at være forsvundet. Som en af de mest genkendelige rovfugle i Europa vil den røde glente fortsat spille en vigtig rolle i økosystemet og være en kilde til glæde for dem, der nyder at iagttage dens elegante flugt.
Kald