Strandskade (Haematopus ostralegus)

Strandskade

Strandskade leder i græsplæne efter orme

Strandskaden: En Nærmere Kig på En Fascinerende Kystfugl

Størrelse og Levetid

Strandskaden (Haematopus ostralegus) er en mellemstor vadefugl, der måler mellem 40 og 45 cm i længden og har et vingefang på 80-86 cm. Med sin størrelse kan den sammenlignes med en krage. Vægten varierer fra 400 til 700 gram, hvilket gør den til en robust fugl. Strandskaden kan leve i op til imponerende 35 år, hvilket er usædvanligt for fugle af denne størrelse. Dette lange liv giver strandskaden rig mulighed for at yngle og bidrage til artens overlevelse i dens naturlige habitat.

Yngleadfærd og Kuld

Strandskaden begynder først at yngle, når den når en alder af fire år. Når den endelig er klar til at yngle, lægger den ét kuld om året bestående af tre æg. Den ruger på disse æg i en periode på 24-27 dage. Hvis reden ødelægges, fx af kvæg eller rovdyr som måger, kan strandskaden lægge et mindre kuld senere på sæsonen. Ungerne passes og fodres af begge forældre, hvilket er en væsentlig faktor i at sikre deres overlevelse. I de første 35-42 dage efter klækningen er ungerne afhængige af forældrene for føde, indtil de er stærke nok til at klare sig selv.

Kendetegn og Udseende

Strandskadens udseende varierer afhængigt af årstiden, hvor dens yngledragt adskiller sig markant fra vinterdragten. I ynglesæsonen er dens hoved, ryg og hale sorte, mens dens mave er hvid. Dette kontrastfyldte udseende gør strandskaden let genkendelig langs kysterne, hvor den ofte opholder sig. I vintermånederne bliver de sorte fjer mere matte, hvilket giver den et mindre fremtrædende udseende. Strandskaden har også karakteristiske røde ben, fødder og øjne, der sammen med dens lange røde næb gør den til en slående skikkelse i fuglelivet.

Levesteder og Udbredelse

Strandskaden findes i forskellige dele af verden, primært langs kysterne i Europa, Skandinavien, Rusland, Asien og endda New Zealand. Fuglen er opdelt i fire underarter, der varierer lidt afhængigt af deres geografiske placering. Den mest kendte underart i Europa er Haematopus ostralegus, som yngler i lande som Island, Skandinavien, Rusland, Storbritannien og Frankrig, samt i visse områder ved Middelhavet.

I Danmark er strandskaden en almindelig ynglefugl langs kysterne, særligt i områder med afgræssede strandenge og sandvader. Fuglen kan dog også findes ved åer og søer længere inde i landet. Strandskaden er en trækfugl, og de danske strandskader trækker ofte til Tyskland om vinteren. Dog er der en betydelig del, der bliver i Danmark, særligt i Vadehavet, hvor klimaet er mildere, og føden rigelig.

Føde og Fødesøgningsadfærd

Strandskaden har en varieret kost, men den er især kendt for at leve af muslinger som hjertemuslinger, blåmuslinger og østersømuslinger. Fuglen bruger sit lange, skarpe næb til at åbne muslingeskaller eller plukke dem fra sandet. Ud over muslinger spiser strandskaden også havbørsteorme, krebsdyr, snegle som albueskæl, strandsnegle og konksnegle, samt insekter, som den finder langs kysterne. Den er også kendt for at bevæge sig indlands, hvor den søger regnorme på græsarealer.

En særlig adfærd, som strandskaden udviser, er at skabe vibrationer i jorden med sine fødder, hvilket får regnormene til at komme op til overfladen, hvor fuglen hurtigt kan snuppe dem. Denne alsidighed i fødesøgningen gør strandskaden til en overlevelsesdygtig art, der kan tilpasse sig forskellige miljøer og fødekilder.

Konklusion

Strandskaden er en fascinerende fugl, der er let genkendelig med sin sort-hvide fjerdragt og karakteristiske røde næb og ben. Med sit brede udbredelsesområde og lange levetid er strandskaden en vigtig del af fuglelivet i de kystnære områder, hvor den spiller en central rolle i økosystemet ved at kontrollere populationerne af muslinger og andre smådyr. Dens evne til at tilpasse sig både kyst- og indlandsmiljøer gør den til en succesfuld art, der trives i mange forskellige levesteder verden over.

Sang

Kald

Alarmkald