Hvinand (Bucephala clangula)

Hvinand

Hvinanden (Bucephala clangula) er en fascinerende andefugl, der er kendt for sin imponerende dykkeevne og sit karakteristiske udseende. Med en længde på omkring 46 cm og et vingefang på 65-80 cm, er den en mellemstor andefugl. Hannens vægt varierer mellem 820-1150 gram, mens hunnen er noget lettere og vejer mellem 600-900 gram.

Kendetegn og udseende

Hvinanden er let genkendelig, især på grund af hannens iøjnefaldende pragtdragt. I yngletiden har hannen et sortgrønt hoved med tydelige hvide kindpletter, som er et af de mest karakteristiske kendetegn ved fuglen. Kroppen er præget af en sort ryg, mens hals og bug er hvide, hvilket giver fuglen et elegant udseende. Om sommeren ligner hannen dog mere hunnen, der generelt har et mere afdæmpet farvemønster med brunt hoved, gråbrun ryg og hvid bug. Denne sæsonbetonede ændring i fjerdragten gør det sværere at skelne mellem kønnene i den varmere del af året.

Levesteder og yngleforhold

Hvinanden er en dykand, der primært yngler i skovrige områder nær søer i den boreale zone i både Nordamerika og Eurasien. Denne fugl er godt tilpasset til livet i træbevoksede områder og placerer ofte sin rede i hule træer, hvilket er et særegent træk sammenlignet med mange andre andefugle. I Danmark er det især sortspætten, der skaber de huler, som hvinanden senere bruger til sin rede. Siden 1972 er hvinanden begyndt at yngle i Danmark, om end den primært yngler i nordsjællandske søer omgivet af løvskov.

Hvinanden får kun ét kuld om året, hvilket er typisk for mange fuglearter i tempererede klimaer. Hunnen lægger 8-11 æg, som hun ruger på i 29-30 dage. Efter klækningen passer moderen ungerne i 57-66 dage, indtil de er flyvefærdige. Ungerne er relativt hurtigt til at udvikle sig, men de har stadig brug for moderens beskyttelse og vejledning, især i de første uger, hvor de er særligt sårbare.

Føde og fødesøgning

Som en dykand er hvinanden specialiseret i at finde føde under vandet. Den lever af en varieret kost, der inkluderer vandplanter, insekter, snegle, muslinger og småfisk. Denne alsidige kost gør hvinanden i stand til at tilpasse sig forskellige levesteder og fødetilgængelighed, hvilket er en vigtig faktor for dens overlevelse i både ynglesæsonen og i vinterperioden. Om vinteren er hvinanden en almindelig gæst i de danske farvande, hvor den trækker til fra nordligere yngleområder for at finde mildere klima og rigelige føderessourcer.

Trækfugl og vintergæst i Danmark

Hvinanden er en udpræget trækfugl, der forlader sine yngleområder i de nordlige regioner, når vinteren sætter ind. Danmark spiller en vigtig rolle som vinterkvarter for mange af disse fugle, der tilbringer de kolde måneder i landets farvande. Her finder de beskyttelse og rigelige føderessourcer, især i de lavvandede kystområder, hvor de kan dykke efter snegle, muslinger og småfisk. Hvinanden er en dygtig dykker og bruger sine kraftige ben og fødder til at manøvrere effektivt under vandet.

Bevaringsstatus og udbredelse

Selvom hvinanden er blevet en fast ynglefugl i Danmark siden 1970’erne, er den stadig forholdsvis sjælden som ynglefugl i landet. Den er mest udbredt i Nordsjælland, hvor der er egnede søer og skovområder til rådighed. På globalt plan er hvinanden dog ikke truet, og dens bestand anses for at være stabil, især takket være dens evne til at tilpasse sig forskellige levesteder og fødekilder.

Hvinanden er således en fugl, der på mange måder udmærker sig ved sin tilpasningsevne og sine karakteristiske træk. Den er en både smuk og praktisk fugl, der formår at udnytte både træer og vand i sin livscyklus, hvilket gør den til et interessant studieobjekt for ornitologer og naturelskere.

Flughtkald