Skarver (Phalacrocoracidae)

Skarver

Skarver: En Fascinerende Familie af Fiskeædende Fugle

Skarver, også kendt som skarvfugle, tilhører familien Phalacrocoracidae og er en gruppe af dygtige fiskeædende fugle inden for ordenen Suliformes. Denne fuglefamilie består af 7 slægter og omkring 40 arter, der findes over hele verden i kystområder og ferskvandsmiljøer. Skarver er kendt for deres evne til at dykke dybt efter fisk, hvilket gør dem til formidable fiskere. Disse fugle lever ofte i kolonier og er almindelige langs kystlinjer, floder og søer, hvor de bruger deres imponerende dykkerfærdigheder til at jage.

Udseende

Skarver varierer i størrelse fra mellemstore til store fugle, og deres længde spænder fra 45 til 100 cm. Deres fjerdragt er typisk sort og har ofte en metallisk glans, især i yngletiden, hvor flere arter udvikler markante fjerprydelser eller farvede hudpartier på hovedet. Den sorte fjerdragt kan virke anonym på afstand, men ved nærmere eftersyn afslører den et utal af subtile nuancer og glans.

Skarver har også brede, korte vinger og en lang, stiv hale, som bidrager til deres genkendelige silhuet, når de svæver over vandoverfladen eller sidder og tørrer deres fjer. Deres S-formede hals er en anden karakteristisk træk, og denne form giver dem en elegant holdning, både når de sidder og under flugten.

En af skarvernes vigtigste redskaber til fiskeri er deres mellemlange næb, som ender i en skarp krog. Denne krog gør dem i stand til at gribe fast i glatte fisk under vandet. Derudover har de svømmefødder med sammenvoksede tæer, som sidder langt tilbage på kroppen. Denne placering gør dem til stærke svømmere, selvom det betyder, at de bevæger sig noget kejtet på land.

Levevis

Skarver er imponerende dykkere og kan jage fisk på dybt vand ved at bruge deres stærke ben og vinger til at skubbe sig frem under vandoverfladen. De kan dykke til betydelige dybder og forblive under vand i flere minutter ad gangen. Deres teknik er så effektiv, at mange skarvearter har udviklet en unik fjerstruktur, som tillader fjerene at optage vand. Denne egenskab reducerer opdriften og gør det lettere for dem at opretholde dybden under deres jagt.

Skarver kan både jage alene og i grupper, hvor de udnytter fiskestimer. I nogle tilfælde arbejder de sammen for at drive fiskene mod kysten eller overfladen, hvilket demonstrerer et højt niveau af samarbejde og social adfærd. Deres jagtteknik gør dem til specialister i deres økosystemer, hvor de spiller en vigtig rolle i at kontrollere fiskebestande.

En anden bemærkelsesværdig egenskab ved skarver er deres lange historie med mennesker. I over 2.000 år har folk i Østasien trænet skarver til at hjælpe med fiskeri. Fuglene får lov til at dykke efter fisk, som de bringer op til deres ejere, og i nogle tilfælde bruges ringe omkring fuglens hals til at forhindre dem i at sluge fisken selv. Dette samarbejde mellem fugl og menneske er en imponerende kulturel praksis, der stadig eksisterer i visse dele af verden i dag.

Yngleadfærd

Skarver yngler i kolonier, som ofte kan tælle flere hundrede individer. Deres reder bygges på klippekyster eller i træer og består af grene, tang og andre materialer, som fuglene samler i området. Ynglesæsonen begynder normalt om foråret, hvor hunnerne lægger 3-4 grønhvide æg. Begge forældre deltager i rugningen og passer omhyggeligt deres afkom.

Efter klækningen fodres ungerne med delvist fordøjet mad, som forældrene gylper op. Dette fortsætter i flere måneder, selv efter at ungerne er flyvefærdige. Den lange periode med forældrepleje styrker båndene mellem unger og voksne og sikrer en høj overlevelsesrate blandt afkommet. Denne yngleadfærd viser skarvernes engagement i deres afkom og deres stærke sociale struktur.

Konklusion

Skarver er en fascinerende fuglefamilie med mange unikke træk, der gør dem til effektive fiskere og dygtige tilpasningsdykkere. Deres sociale adfærd, både i jagt og yngelpleje, viser en kompleksitet, der gør dem til et vigtigt emne for ornitologer og fugleentusiaster. De er tilpasset til livet både over og under vand og spiller en afgørende rolle i de økosystemer, de er en del af. Skarvernes evne til at samarbejde, både med hinanden og med mennesker, er endnu et bevis på deres intelligens og alsidighed.

  • Familie Skarver Phalacrocoracidae
    • Slægt Phalacrocorax(Brisson, 1760)
      • Vestkystskarv, Phalacrocorax penicillatus
      • Øreskarv, Phalacrocorax auritus
      • Skarv, Phalacrocorax carbo
      • Olivenskarv, Phalacrocorax brasilianus
      • Stillehavsskarv, Phalacrocorax pelagicus
      • Rødmasket skarv, Phalacrocorax urile
      • Peruskarv, Phalacrocorax bougainvillii
      • Lille skarv, Phalacrocorax sulcirostris
      • Indisk skarv, Phalacrocorax fuscicollis
      • Kapskarv, Phalacrocorax capensis
      • Socotraskarv, Phalacrocorax nigrogularis
      • Kystskarv, Phalacrocorax neglectus
      • Japansk skarv, Phalacrocorax capillatus
      • Topskarv, Phalacrocorax aristotelis
      • Magellanskarv, Phalacrocorax magellanicus
      • Rørskarv, Phalacrocorax africanus
      • Javaskarv, Phalacrocorax niger
      • Dværgskarv, Phalacrocorax pygmaeus
      • Pittskarv, Phalacrocorax featherstoni
      • Broget skarv, Phalacrocorax varius
      • Vorteskarv, Phalacrocorax carunculatus
      • Sortmasket skarv, Phalacrocorax fuscescens
      • Perleskarv, Phalacrocorax gaimardi
      • Plettet skarv, Phalacrocorax punctatus
      • Broget dværgskarv, Phalacrocorax melanoleucos
      • Bronzeskarv, Phalacrocorax chalconotus
      • Chathamskarv, Phalacrocorax onslowi
      • Aucklandskarv, Phalacrocorax colensoi
      • Campbellskarv, Phalacrocorax campbelli
      • Bountyskarv, Phalacrocorax ranfurlyi
    • Genus Leucocarbo
      • Kerguelenskarv, Leucocarbo verrocosus (tidligere P. verrocosus.)
    • Genus Nannopterum
      • Galapagosskarv, Nannopterum harrisi (P. harrisi)